Som de fleste andre lande i verden, har Nepal lukket ned for skoler og offentlige forsamlinger pga. Covid-19.
Vores elever har været sendt hjem i nogle måneder, og vores lærerer er blevet bedt af distriktets ledelse om at holde øje efter nyankommende.
I Nepal har man valgt at lukke ned for alt rejseaktivitet mellem distrikter, hvilket betyder at flere familier har medlemmer strandet i et andet distrikt uden mulighed for at komme hjem til Phujel.
Den 14. juli var der i Nepal 17.059 smittede, og 37 døde pga. Covid-19.
Indtil videre er der ingen tilfælde i Phujel. Dog holder alle vejret, da hele Nepal kun råder over 600 respiratorer, svarende til én pr. 114.000 indbyggere. Smittetallet forventes at stige yderligere, da flere og flere udstationerede Nepalesere rejser hjem.